Nordlangeland pastorat
 
Menighedsrådsmøde den 05.01.2016 kl. 19.00
Bøstrup Sognehus
 
REFERAT
 
 
Punkt 1 Orienteringer
Formanden:
Orientering om status på regningen for opmåling på kirkegårdene i Bøstrup og Tullebølle. Menighedsrådet fastholder, at Bøstrup betales ifølge tilbud. Tullebølle betales ifølge regning.
 
Kontaktpersonen:
Malene er hjemsendt. Lone arbejder 4 timer pr. uge i vinterperioden.
 
Medarbejderrepræsentanten:
Julegudstjenesterne velbesøgte.
Den leverede gran til grandækningen var af meget dårlig kvalitet.
 
Præstegårdsudvalget:
Tilbud på 3 stk. vinduer til konfirmandstuen i Tullebølle og tilbud på vinduer til Bøstrup sognehus skal der ses på med henblik på at finde finansiering.
Hanne Tved vil lave udkast til en tilføjelse til forpagtningsaftale, så forpagteren kan betale moms af forpagtningsbeløbet.
 
Punkt 2 Inddragelse af frivillige
Menighedsrådet vil løbende konkretisere, hvilke opgaver vi gerne vil have frivillige til.
Opgaverne kunne være frivillige til gudstjenesterne, f.eks. til læsning, kørselsordning, guider. Og frivillige i forbindelse med café i Tullebølle præstegård.
 
Økonomi og personale
Punkt 3. Café i Tullebølle præstegård
Der indrykkes annonce i avisen om oplægsholderne for én måned ad gangen. Caféen er fra. 14.30 til 16.00.
I januar kommer henholdsvis Helle Ravn og fortæller om medicinhaverne, Bodil og Ole fra Tullebølle Mølle og Hanne Dreier. Derudover er planlagt provst Trille Brink Vestergaard og kunstneren Hans Kjær.
Tove sørger for kaffe i januar. Man kan bestille kirkebil.
 
Punkt 4. Ny hjemmeside
Der er indgået aftale med en ny leverandør, fordi den nuværende hjemmeside ikke længere supporteres. Den nye leverandør er ChurchDesk. Hjemmesiden er bygget op sammen med et kalendersystem og er responsive til forskellige skærmtyper.
 
Punkt 5. Regnskab 2014 bemærkning og protokollat fra kasseeftersyn
Provstiets bemærkninger til revisionens bemærkning til regnskab 2014 var ”intet at bemærke”. Menighedsrådets bemærkninger hertil er ”intet at bemærke”.
Den 26. november 2015 er der foretaget anmeldt beholdningseftersyn hos regnskabsfører Hanne Tved. Dette har ikke givet anledning til bemærkninger.  Protokollatet er taget til efterretning.
 
Kirkegårde og bygninger
Punkt 6 Tullebølle kirke
Det blev besluttet at købe ny opslagstavle og stander. Til en pris af 3.295 kr. og 1.995 kr. ex. moms.
 
Punkt 7. Tranekær kirke
Der kommer ny bænk senest til foråret.
 
Punkt 8. Bøstrup kirke
Nyt gardin skal opsættes for at skærme for prædikestolen.
 
Punkt 9. Lydanlæg Tranekær og Bøstrup
To firmaer har givet separate tilbud på Tranekær og Bøstrup. AV-centeret fra Odense og Sicom.
Sicom blev som det billigste tilbud valgt. Samlet pris ca. 95.000 kr.
Vi vil anmode Provstiet om at låne fra opsparede midler til kalkning af Bøstrup præstegård, så projektet kan gennemføres i år, og få sat lydanlæg på budgettet for 2017.
 
Punkt 10. Kirkegårdsmur og kirkelade, Tranekær
Den 15/12 var der besøg fra Nationalmuseet. Kirkeladen var især interessant, da muren tilsyneladende ikke er så gammel som tidligere antaget. Det blev foreslået at fjerne den gamle mur og bygge en ny på østsiden, så muren kan rykkes lidt ind, så der kan blive mere sikker passage fra parkeringsplads til kirken. Den 1. marts er deadline for at ansøge kirkeistandsættelsesfonden. Menighedsrådet henstiller til, at der arbejdes på at få ansøgningen klar til denne dato. Overliggeren over døren til kirkeladen skal understøttes snarest.
 
Punkt 11. Møllehavehuset, indstilling til fællesmødet
Møllehavehuset har et ønske om at erhverve konfirmandhuset, alternativt langtidsleje det. Menighedsrådet vil gerne langtidsudleje konfirmandhuset og ønsker udarbejdet en udlejningsaftale der tager højde for, at konfirmandhuset er beliggende tæt på en kirke.
 
Punkt 12. Provstesyn i fremtiden
Oplæg til provstesyn i Nordlangelands Pastorat, af hensyn til rationalisering: de tre sydlige kirker synes på én gang, de tre nordlige kirker synes på én gang, og præstegårdene og fællesejendomme synes i én omgang.
 
Punkt 13.  Aktivitetsudvalget v/ Else
På søndag: Paradegudstjeneste i Tullebølle kl. 14
26. januar kl. 19 Jagtgudstjeneste i Bøstrup
2. februar Kyndelmisse i Tranekær, med musikalsk indslag
7. februar Fastelavn med Tøndeslagning. Hov og Bøstrup kl. 14.
 
Punkt 14. Gudstjenestefrekvens og ad hoc udvalgets rapport
Peter Møberg orienterede om tre forskellige forslag til gudstjenestefrekvens. Dette rundsendes til menighedsrådet.
 
Punkt 15.  Eventuelt 
Næste møde, tirsdag den 2. februar, er aflyst på grund af Kyndelmisse gudstjeneste.
Hærværket på kirkegårdsmuren i Tullebølle bliver repareret som vedligeholdelse.
Peter ønsker at bede kirkebønnen fra alteret og ikke fra prædikestolen.
Jytte har afprøvet en lånt lampe med henblik på at få et varmere lysskær i Tranekær kirke i december måned.
Lav din egen hjemmeside med mono.net